Appearance
Ordrebehandling trin-for-trin
1. Trin - find en ordre
Når en kunde lægger en ordre hos Triangulär, vil den kunne ses i Triangulärs back office under ordrer.
Skift ordrens status til Forberedelse i gang og tryk Opdater status, så andre ved at du er igang med at behandle ordren.
2. Trin - Print forsendelseslabel

Find Simulant label generator i bunden af ordresiden.
Labelgeneratoren behøver to parametre for at generere et forsendelseslabel til pakken, som skal sendes til kunden.
- Total vægt: Vægten på alle varer samt pakningsmateriale lagt sammen skal angives i kilogram.
- Reference: Ordrens reference, som du finder i toppen af ordresiden.
Efter efter du har udfyldt felterne, trykker du på Udskriv label. Generatoren forbereder et label til dig, som vil blive downloadet direkte i din browser som en PDF-fil.
3. Trin - Pak ordren

Gå ind på lageret, find varerne fra varerlisten, og pak dem.
Husk at printe forsendelseslabel og klistre det på pakken, før du overleverer den til fragtfirmaet.
4. Trin - Sæt ordre status

Når pakken er overleveret til fragtfirmaet, så gå ind på ordresiden og skift ordrens status fra Forberedelse i gang til Afsendt
INFO
Når ordren skifter status til afsendt, bliver pengene automatisk overført til firmaets driftskonto i Nordbank.
5. Trin - Tjek Nordbank

Gå ind på Nordbank og tjek om beløbet fra ordren er kommet ind på firmakontoen i Nordbank. Du finder overførslen ved at kigge efter ordrenr.
Du har nu behandlet en ordre.