Appearance
Creative Elements
Creative Elements er PrestaShops version af Elementor – et WYSIWYG (what-you-see-is-what-you-get) værktøj, som gør det nemt at ændre elementer på webshoppen. For at redigere siden visuelt med Creative Elements skal du tilgå modulet i back office.

Du finder Creative Elements og dets tilhørende skabeloner i venstre sidepanel under "Creative Elements -> Theme Builder".
Her finder du de 6 skabeloner, som webshoppen er bygget op af:
- Header: Elementer øverst på siden, såsom logo, navigation, kurv m.m.
- Footer: Elementer nederst på siden, såsom nyhedsbrev-widget, udvidet navigation og copyright-note.
- Forside: Elementer på forsiden af webshoppen, som f.eks. billedslider, om os-tekst, vareslidere osv.
- Product Page: Elementer som vises på varesider, inkl. produktbilleder, tekst m.m.
- Category Page: Elementer som vises på kategorisider, f.eks. varelister, filtre og underkategorier.
- Product Miniature: Links til varer, som de vises i varelister, slidere osv.
For at redigere en skabelon kan du trykke på Elementor-ikonet til højre for skabelonen.

Du vil nu blive viderestillet til Elementor-editoren, hvor du ser en visuel repræsentation af den side, du arbejder på, til højre og en værktøjslinje til venstre.

Herfra kan du klikke på elementer af siden, du har valgt at redigere, for at ændre deres indhold.

For at blive bekendt med Creative Elements / Elementor anbefaler vi at gennemgå den officielle dokumentation.